Horisonten bolig
Bolignr. 280531, 276m²
Fakta
- Areal:
- 276m²
- Værelser:
- 5
- Altan:
- 380.00m²
- Lejlighedsnr:
- 280531
Penthouse D markerer Aalborgs højeste lejlighed og præsenterer samtidig noget af det mest enestående indenfor moderne dansk boligarkitektur. Den måneformede lejlighed er så rummelig, at man får følelsen af at bo i et udsøgt palæ højt over byens tage og tårne. Og det er ikke alt. Lejligheden akkompagneres nemlig af Horisontens absolut højdepunkt, bogstaveligt talt, i form af en stor cirkulær altan samt en unik tagterrasse på intet mindre end 309 kvm, der udgør hele den øverste søjles platform. Forbered dig på de vildeste udsigtsoplevelser, der slår benene væk under dig, med dette 360 graders view udover hele Aalborg fra næsten 70 meters højde. Denne lejlighed er meget mere end blot et hjem. Den er en symfoni af arkitektoniske detaljer, der går op i en højere enhed. Den er luksus i ordets reneste form. Den er i besiddelse af byens smukkeste udsigt. Den er toppen af poppen. Uvirkelig virkelighed. Der er tale om byens måske største fireværelses lejlighed på 236 kvm. En stilfuld entré står klar til at tage imod dig og dine gæster med et stort tilhørende garderobeafsnit, som kan rumme mange kollektioner af sko og frakker. Et pragtfuldt alrum breder sig dernæst udover de mange kvadratmeter og forener på fineste vis et lækkert køkken-alrum med stor opholdsstue. Til lejligheden hører endvidere tre soveværelser samt hele tre moderne badeværelser, hvoraf det ene hører til masterafdelingen og placerer sig i velværeligaen med karbad og dobbelt brusemiljø. Otte udgange til terrassens 74 kvm, der slynger sig som en halvmåne omkring lejligheden, sætter prikken over i’et. Foruden den bueformede kæmpealtan får man som ejer af Horisontens øverste penthouse adgang til sin egen private tagterrasse, der er så stor, at kun fantasien sætter grænser for de mange muligheder. Her kan man skabe en fantastisk ”urban garden” i 70 meters højde med udekøkken, orangeri eller rooftop bar. Det er helt op til dig. Ved en bolig af så udsøgt karakter som denne bliver ord blot en fattig rekvisit. Horisontens ypperste penthouselejlighed med et altan- og tagterrasseareal på i alt 383 kvm må og skal opleves med egne øjne.
Plantegning
Klik på plantegningen for at forstørre den
